Vi er er din WordPress-ekspert
WooCoomerce opsætning og integration
Hos Ribe Mediehus kan vi hjælpe dig hele vejen med WordPress, samt med opbygningen af din WooCommerce-webshop. Således kan vi:
- Installere, opsætte og tilpasse WordPress – både single og multisite
- Installere, opsætte og tilpasse alle nødvendige plugins
- Tilpasse eksisterende temaer eller bygge helt nyt design op fra bunden
- Installere, opsætte og tilpasse WooCommerce
- Installere og opsætte betalingsgateways
- Overføre varer, billeder og varebeskrivelser fra jeres økonomisystem
- Overføre indhold fra tidligere hjemmesider og andre webbaserede tjenester til WordPress
Vi kan også hoste jeres WordPress-site for jer på vores dedikerede hosting-løsning.
Integration til Microsoft Dynamics NAV og AX m.fl.
Endvidere leverer vi en række standardløsninger til integration mellem WooCommece og Microsoft Dynamics’s to mest udbredte ERP-systemer:
- Woocommerce – Microsoft Dynamics NAV
- Woocommerce – Microsoft Dynamics AX
Du kan læse mere om vores WooCommce-integration her.
Masser af muligheder med WordPress
Kører din hjemmeside på WordPress, kan du nemt tilføje en webshop til siden, ved at bruge et plugin. Her er den bedste løsning e-commerce pluginet WooCommerce, fordi det fås i en fuldstændig dansk version. Det er også et af de eneste e-commerce plugins til WordPress, der findes danske betalingsgateways til – og hos Ribe Mediehus kan vi også levere en komplet WooCommerce-integration til jeres ERP-system. Men vi kan meget mere med WordPress. Det kan du læse mere om på denne side.
WordPress’ store popularitet betyder, at der findes en stor udvikler skare, og masser af spændende og relevante udvidelsesmuligheder. Systemet er nemlig opdelt, så kernen (selve hjemmesidens ”operativsystem”) vedligeholdes som et open source projekt af det firma, der oprindeligt lancerede WordPress. Uafhængigt af kernen kan alle udvikle udvidelser, og nye designs (temaer) – og der findes tusindvis af begge dele, hvoraf mange er ganske gratis at anskaffe og anvende.
Der findes også mange kommercielle løsninger og designs, der tilføjer ny funktionalitet til både WordPress og brugergrænsefladen. F.eks. har Ribe Mediehus udviklet egne udvidelser til WordPress. Disse løsninger vedligeholdes lige så professionelt som andre kommercielle produkter.
Det store udbud af udvidelsesmuligheder, og forskellige designskabeloner, betyder at det er billigere end mange andre CMS-systemer at udvikle og tilpasse WordPress, så det passer til netop jeres virksomhed. For der er altid noget kode, vi kan tage udgangspunkt i – næsten uanset hvilken funktion eller hvilke designønsker I har.
WordPress hjemmeside
De fleste virksomheder anvender i dag WordPress til at drive deres hjemmeside. Det giver dem et meget kraftfuldt CMS, der samtidig er nemt at gå til, for dem der skal vedligeholde og udvikle indhold til det i hverdagen.
Nyt indhold kan lægges op i den særlige editor, der fungerer ganske som ethvert andet tekstbehandlingsprogram. Det er så brugervenligt, at du sjældent behøver at tænke på de mere tekniske aspekter ved at lægge indhold på hjemmesiden. Kan du finde ud af et tekstbehandlingsprogram såsom Microsoft office Word, kan du også finde ud af at lægge indhold på din WordPress-hjemmeside.
Det sværeste ved at bruge WordPress, er selve opsætningen af systemet. Dette kan være langhåret, hvis du ikke er velbevandret ud i de mere tekniske dele af at drive en hjemmeside. Det gælder både installationen på serveren, den tekniske opsætning af CMS-systemet og tilpasningen af det grafiske design samt funktioner.
Her kan vi hjælpe jer hos Ribe Mediehus, så I får en god start på jeres brug af WordPress. Vi kan sætte WordPress op på jeres hjemmeside, tilpasse designet eller udvikle et helt nyt, samt overføre indholdet fra jeres gamle hjemmeside, hvis det er relevant.
Vi kan også oplære jer i editoren og stå for den løbende vedligeholdelse af motoren i WordPress. For ligesom hvis du ikke opdaterer din computer løbende, bliver også WordPress nemmere at hacke, hvis I ikke får det opdateret. Derfor er en driftsaftale og eventuelt hosting af jeres WordPress-site, en god ide at få på plads allerede fra starten. Det kan vi hjælpe med, og til en meget konkurrencedygtig pris.
WordPress/WooCommerce webshop
Netop fordi WordPress er så udbredt, findes der også flere forskellige e-commerce-plugins, der gør det muligt at tilføje en webshop til jeres eksisterende hjemmeside.
Det bedste bud på et stabilt e-commerce-plugin til brug i Danmark er WooCommerce.
WooCommerce er den ideelle løsning, hvis I vil have en stabil og nem løsning. Har I flere hunrede tusinde varer, bør I overveje at anskaffe et dedikeret webshop-CMS og lægge jeres webshop på en separat server.
WooCommerce i sig selv er gratis at anskaffe, men kan være svært at få rigtigt sat op og få tilpasset teknikken og designet. Især hvis du ikke har det fornødne kendskab til både WordPress, og den måde WooCommerce håndterer produkter og betalinger på.
Derfor er det en god ide at få professionel hjælp til selve opsætningen og konfigurationen af WooCommerce. Det kan vi gøre for jer, ligesom vi kan importere alle oplysninger, billeder og produktbeskrivelser fra jeres økonomisystem. Derved bliver der oprettet produktsider til alle jeres produkter i webshoppen, uden at I behøver taste noget ind manuelt.
Integration mellem WooCommerce og jeres ERP-system
Selv om WooCommerce sagtens kan håndtere alt omkring fakturering og lagerstyring, ender de fleste alligevel oftest med at skulle have oplysningerne ind i deres økonomisystem, så det kan komme med i regnskabet. Derved slipper I også for at arbejde med flere bilags- og faktura nummerserier.
I stedet for at skulle overføre data manuelt, kan vi integrere WooCommerce med både Microsoft Dynamics NAV, AX, E-Cononics m.fl., ligesom vi kan skræddersy integrationer til andre ERP-systemer.
Integrationen virker begge veje. Oplysninger om ordrer og betalinger overføres fra WooCommerce til jeres ERP-system i takt med at ordrerne tikker ind og bliver betalt. Derved kan I automatisk udskrive og sende fakturaer til kunderne, ligesom ordren kan sendes videre til jeres lager, der så kan behandle den på samme måde, som alle de andre ordrer I modtager.
Omvendt kan integrationen også overføre oplysninger om nye varer, lagerbeholdningerne for alle jeres varer, kundekartotek og meget mere, til WooCommerce. Derved slipper I for at skulle oprette nye varer manuelt, ligesom I kan sætte UDSOLGT-skilt på, eller helt fjerne varer, som I ikke har på lager i øjeblikket. Endnu vigtigere kan I få indikeret på varerne, hvis I er ved at have udsolgt af dem. Det kan nemt få kunderne til at slå til, hvis de vil sikre sig varen. Der er næsten et uendeligt antal muligheder med en professionel integration fra Ribe Mediehus.
Du kan læse mere om vores ERP-integration til WooCommerce her.
WordPress API
Har du brug for at forbinde jeres hjemmeside eller WooCommerce-webshop med andre online tjenester, kan vi udvikle en særlig integration via det såkaldte WordPress API. Det er et særligt applikationsprogrammeringsinterface, der gør det muligt at kalde funktioner i WordPress uden at skulle logge ind manuelt.
På den måde kan I f.eks. automatisere udgivelse af nye indlæg på jeres blog, så I ikke behøver logge på WordPress for at gøre noget. I kan også bruge API’et til at forbinde WordPress med de sociale medier, I er til stede på, så nyt indhold automatisk bliver postet som indlæg på de respektive medier. Mulighederne er mange, og vi kan udvikle nye eller skræddersy eksisterende løsninger, så de passer præcist til jeres behov.
Til mange af de tjenester vi udvikler til WordPress, er det også muligt at udvikle en udvidelse til WordPress API’et. Det betyder at I f.eks. kan sende data til tjenesterne fra andre online eller on-premise systemer. Dette kan ske via en app til kundernes mobiltelefon, eller fra jeres økonomisystem. Så kan I bruge det samme system på flere platforme, uden at brugerne bemærker nogen forskel eller opdager, at I opsamler informationerne på WordPress.
WordPress support og helpdesk
Selv om WordPress er ret intuitivt at bruge, kan der også være brug for support. Tegner du en supportaftale med Ribe Mediehus får du mulighed for at få hjælp til dit WordPress CMS, når du har brug for det.
Supporten kan dække både almindelige spørgsmål til betjeningen af administrationsinterfacet, samt løbende opdatering og vedligehold af kerne, plugins og tema, så sikkerheden på jeres WordPress-site altid er i top.
Du kan også vælge at tegne en hosting aftale med os. Vi har mulighed for at hoste jeres WordPress-site på både en delt og en dedikeret server, alt efter jeres behov. Har I mange besøgende eller en stor database på siden, anbefaler vi altid en dedikeret server, hvor I ikke skal dele processorkraft og hukommelse med andre kunder. Det giver den bedste brugeroplevelse for jeres kunder – og for Googles søgerobotter.
Ribe Mediehus – hvis du har brug for en WordPress ekspert
Som du nok har bemærket, kan vi klare alle former for udviklings-, tilpasnings- og vedligeholdelsesopgaver inden for WordPress hos Ribe Mediehus. Derfor er det ikke uden grund, at vi kalder os selv for WordPress-eksperter.
Så har du brug for hjælp til din WordPress baserede hjemmeside, er det os, du skal kontakte. Ingen opgave er for lille og ingen opgave er for stor.
Kontakt os med det samme via kontaktformularen her på siden eller giv os et ring eller send os en mail. Kontaktoplysningerne finder du længere nede på siden.