Professionelle Node.js løsninger

Node.js er et open source runtime-system, der gør det muligt at afvikle server-baserede webapplikationer på tværs af forskellige server-, desktop- og webplatforme. Det er et godt valg til integration og automatisering, fordi det kan håndtere rigtig mange anmodninger samtidig – selv på en rasende travl Black Friday. Læs med, og find ud af, hvorfor du skal vælge Node.js til dine serverbaserede webapplikationer, og hvorfor det er os, der skal udvikle dem.

Bliv ringet op

Bliv ringet op når det passer dig bedst, og lad os tage en snak om dine behov.

Har du brug for at få skabt nogle solide server-baserede webapplikationer, som kan følge med, uanset om hvor mange samtidige besøgende du har på din hjemmeside eller webshop?

Eller har du brug for webapplikationer, der kan afvikles både online på nettet og som desktop-applikationer på din Windows, Mac OS, Google Chrome OS eller Linux-computer?

Så er Node.js en rigtig god løsning.

Hvad er Node.js

Node.js er et open source runtime-system, som gør det muligt at afvikle webapplikationer både online på din webserver og som desktop-applikationer på de mest udbredte operativsystemer.

Node.js er skrevet i JavaScript, og kan afvikles på stort set alle serverplatforme – både on premise og i skyen. Således kan du få runtime-moduler til både Microsoft Windows, Apple’s Mac OS, Google Chrome OS, Linux, FreeBSD og IBM AIX, System Z og i.

God til integration og automation

Node.js er en genial løsning til integrationer og automatiseringer på tværs af flere forskellige platforme, og er i stand til at håndtere rigtig mange anmodninger samtidig. Altså kommer du ikke til at løbe ind i problemer, selv om din server har travlt. F.eks. med at betjene alle ordrerne i din webshop på Black Friday.

Hændelsesbaseret arkitektur

Node.js har en hændelsesbaseret arkitektur, som kan parse data fra forskellige datakilder ved at udnytte de API’er, som allerede er tilgængelige. Eller API’er, som du selv udvikler og tilføjer til serveren via et Node.js runtime-system.

Derved kan du hente data fra mange forskellige kilder på en gang, og præsentere dem på en struktureret måde på hjemmesiden eller i webshoppen. F.eks. hente leveringstider og indkøbspriser fra dine underleverandører, så du kan angive leveringstiden og beregne den rigtige salgspris på et givent produkt, hver gang produktet bliver vist.

Let at integrere på desktoppen

Du kan også udvikle desktopbaserede applikationer, som enten er en nøjagtig kopi af din online applikation, eller giver brugeren nye muligheder. F.eks. at kunne udskrive kvitteringer på en tilsluttet printer, indscanne stregkoder med en stregkodelæser eller håndtere digital signering af f.eks. modtagne pakker.

Derved kan du skabe bedre integration mellem f.eks. hele din logistik-håndtering og kundens kontoside på din webshop, samt registrere alle relevante oplysninger i jeres ERP-system i samme arbejdsgang.

Node.js binder det hele sammen bagom ryggen på brugeren – og på grund af dens evne til at håndtere mange samtidige forespørgsler på en gang, er du sikker på, at I kan følge med selv under spidsbelastninger.

Få skabt en Node.js løsning til din virksomhed

Har du en webshop eller hjemmeside, hvor du har brug for at integrere data fra flere forskellige tjenester, eller automatisere komplicerede arbejdsgange, er Node.js en rigtig god løsning.

Hos Ribe HostingCenter kan vi skabe forretningslogik til alt lige fra bilagshåndtering over komplicerede forretningsprocesser og til logistikløsninger på tværs af leverandør, webshop og transportfirma – og meget mere.

Derved reduceres behovet for dobbeltarbejde, tunge, manuelle arbejdsrutiner, og ventetid for både kunder og medarbejdere – selv når det går rigtigt stærkt.

Så kontakt os i dag, og få et tilbud på Node.js udvikling til dit firma.

Få tilbud på Node.js projekt

Vil du have et anderledes hurtigt og bedre tilbud på en Node.js løsning? Så udfyld kontaktformularen her på siden! Vi svarer lige så hurtigt, som hvis du allerede var kunde hos os!

Kom i dialog omkring jeres løsning

Bliv ringet op

Bliv ringet op når det passer dig bedst, og lad os tage en snak om dine behov.