Tekster, der tiltrækker, fastholder og konverterer besøgende til kunder

Det er klart, at du er stolt af din virksomhed, og gerne vil fortælle om alt, det I kan – og hvor dygtige I er til det. Men det er slet ikke det, kunderne har brug for at høre. De vil bare vide, om dit firma kan løse det problem, de har. Først når de er overbevist om det, lytter de til, hvad du siger om dit firma. Derfor er det en god ide at få vores professionelle content marketing-eksperter til at udvikle indholdet til din hjemmeside.

Derfor skal du skrive til krybdyrhjernen

Samtidig er det vigtigt, at du gør dine budskaber og dine tekster på hjemmesiden nemme at forstå – og at du ikke bombarderer kunderne med alle mulige detaljer og fagtermer, som ikke giver mening for dem endnu.

Gør du det, kommer dit firma og det, I sælger, til at virke for kompliceret og indviklet – eller som noget, der er svært at forstå. Sker det, slår den del af hjernen fra hos de besøgende, som træffer beslutningerne.

Den kaldes for krybdyrhjernen. Det er den, som har holdt os i live lige siden urtiden. For det eneste den kan, er faktisk kun at afgøre, om noget er et bytte eller en fare.

Derfor er den ikke meget for at bruge for mange kræfter på at skulle forstå en hel masse, som den ikke umiddelbart kan se, har nogen gavn for vores overlevelse. Samtidig er den bange for at komme til at overse en fare eller et godt måltid, når den skal koncentrere sig så meget om det, du har skrevet på din hjemmeside.

Men kan du skrive det, der står på hjemmesiden, så det er nemt og hurtigt at forstår. Og samtidig få det til at se ud til at være vigtigt for kundens oplevelse, eller som om det kan beskytte dem mod en fare, er der ingen grænser for, hvor meget tid og opmærksomhed krybdyrhjernen vil bruge på teksten på siden.

Gode tekster handler om kunderne – ikke om dig

Hvis du tror, at din hjemmeside udelukkende skal handle om dit firma, får du svært ved at sælge noget til nogen. For dine kommende kunder interesserer sig kun for, at du kan løse de problemer, udfordringer eller behov, som de har. Derfor skal dine tekster på hjemmesiden tage udgangspunkt i dem.

For det er først, når du har bevist over for kunderne, at du ved, hvor deres sko trykker dem, at de bliver interesserede i at høre mere om dit firma, og de produkter og ydelser som det sælger.

Så gode tekster handler om kunderne – og ikke om dig og dit firma. Det gør det samtidig nemmere at få din hjemmeside til at ranke på de søgninger, som kunderne foretager, når de har brug for et firma som dit.

For typisk søger de efter en løsning på deres problem. Ikke hvad løsningen hedder, eller den type firma som kan løse problemet.

Historier gør det nemmere for kunderne at huske dit firma

Endelig er det vigtigt, at du opbygger dine tekster efter de samme principper, som storytellere og forfattere har brugt i tusinder af år. For historier er den ældst kendte måde at overføre viden på mellem mennesker.

Så ved at opbygge teksten på en måde, så kunden ser sig som helten i historien, og dit firma som den venlige guide, der hjælper dem med at overvinde deres problemer, er der meget større chance for, at de husker dig, den dag de har brug for et firma som dit.

Få hjælp til at skrive tekster til din hjemmeside og webshop

Derfor er det en god ide at få hjælp til at skrive indholdet på din hjemmeside af en professionel tekstforfatter, som kender både til storytelling og hvordan du skaber et klart budskab, som dine kunder nemt kan forstå og huske.

Hos Ribe HostingCenter samarbejder vi med nogle af Danmarks mest erfarne content marketing-eksperter. De ved, hvordan en god tekst til nettet skal skæres. Derfor kan de hjælpe dig både med teksterne til hjemmesiden og din content- og e-mail marketing, så den giver flere varme leads og salg.

Vi tilbyder en række pakkeløsninger, som dækker alt lige fra forsidetekster over landingssider og til regelmæssige blogindlæg på hjemmesiden.

Samtidig kan vi også bygge e-bøger eller andre lead-magneter, som du kan bruge til at kapre mailadresser fra de kunder, som ikke er helt klar til at købe af jer endnu. Samt en tilhørende mailserie, der efterfølgende uddanner modtagerne til at blive kunder hos jer.

Så uanset hvilket indhold du har brug for til din hjemmeside eller webshop, kan vi levere det til jer.

Kontakt os i dag, og få et tilbud på tekster og content marketing-indhold til din hjemmeside, der tiltrækker, fastholder og gør tilfældige besøgende til fans af dit firma og dets forskellige produkter og ydelser.